søndag den 10. april 2016

Jeg kan ikke få nok af Zombie Jæger



Jeg er stor fan af Nicole Boyle Rødtnes! Hun formår nemlig at skrive rigtig gode bøger til både drenge og piger.


Zombie Jæger . Serien er voldsomt spændende! Jeg er vild med den postapokalyptiske vibe, der fortælles med en charme og alvorlighed, som fører en helt ind i den skabte verden. I øvrigt formår Rødtness at skabe cliffhangere i en sådan grad, at man faktisk slet ikke kan lade være med at læse videre! Som i SLET ikke - I needs to know what happens!!



I den første bog introduceres vi til tvillingerne Alo og Ava, der har overlevet den zombi-virus, som hærger overalt og har taget deres forældre fra dem. De bor med en større gruppe i en gammel forlystelsespark, hvor en mur holder dem i sikkerhed fra de sultne zombie. Ava arbejder i hosptalsfløjen, hvor hun hjælper med at finde en kur. Alo er derimod den yngste zombie-jæger, og vil for alt i verden hævne sine forældre. I den første bog tager tvillingerne på en hemmelig mission for at finde en kur i den zombie-befængte by. Men da Ava bliver smittet med virusen bliver det pludselig også et kapløb med tiden.

Der er 8 bøger i serien, hvor den nyeste lige er kommet ud i år (og faktisk er den så ny, at den ikke er nået ud på bibliotekerne endnu!!).

Hvis man er et spændingshunrende barn, så er den her serie lige sagen. Serien kan læses af både drenge og piger. Vi får nemlig historien fortalt fra tvillingernes vinkel skiftevis. Den er let at læse, og kan læses fra ca 9-12 år.

- LittleLudvig


Ingen kommentarer:

Send en kommentar